Om flåten

En lille mide

Flåten er hverken et insekt eller en tæge, men derimod en mide i familie med edderkoppen og skorpionen. De hører nemlig til klassifikationen leddyr og herunder typen: spindlere, der har otte ben.

Den lever af at suge blod fra store pattedyr, fugle, smågnavere - og mennesker. På verdensplan kender man til 900 forskellige arter, hvoraf omkring 60 arter kan finde på at suge blod fra mennesker.

I Danmark er Ixodes ricinus-flåten den mest almindelige, men det er ikke den eneste og flere nye flåtarter er observeret i Danmark, som fx den tropiske kæmpeflåt Hyalomma og engflåten Dermacentor Reticulatus. 

En ‘tre-vært‘ flåt

Ixodes ricinus flåten skal suge blod fra en ny vært i hver livsfase; larve, nymfe og voksen og er dermed en ‘tre-vært‘ flåt. Den voksne flåt skal bruge et sidste måltid til at parre sig. Det er kun hun-flåten, som bliver helt opsvulmet og lysgrå, og de ekstra bloddråber skal bruges til at lægge 2000 - 3000 æg. Han-flåten dør efter parringen.

Tre livsfaser

Ixodes ricinus er en relativt lille flåtart. Hun-flåten er lidt større end han-flåten.

Flåtlarven er lysebrun og ikke større end et knappenålshoved og den har seks ben. Nymfen er lidt mørkere i farven og er vokset til 1.2 - 1.5 mm og har udviklet et sæt ben mere, så den nu har otte ben. Den voksne flåt er blot 1.5 - 4 mm. Den voksne han er sort, hvor hun-flåten er sort med en rød bagkrop.

De kan være svære at spotte, når de har fæstnet sig til din hud. De små mider kan nemt forveksles med skønhedspletter, små urenheder eller andre gevækster.

Fra en halv millimeter til en centimeter

Larve: 0.5 - 0.8 mm / lys brun

Nymfe: 1.2 - 1.5 mm / brun

Voksen han: 1.5 - 2.5 mm / sort

Voksen hun: 2 - 4 mm / sort med rød underkrop

voksen hun (helt opsvulmet): 7-11 mm / lys grå-blå

Grafikken giver et indtryk af størrelsen på flåten i alle dens livsfaser. Bemærk at målene ikke er nøjagtige, da grafikken tilpasser sig din skærm.

En sejlivet mide 

Flåten er ikke kræsen og suger blod fra mere end 100 arter. Der er endog fundet beviser for, at den har suget blod fra dinosaurerne for 99 millioner år siden. I Danmark suger den blod fra blandt andet mus, flagermus, pindsvin, egern, ræve, hare, rådyr, kæledyr og mennesker.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Flåten er sjældent inficeret med sygdoms-fremkaldende mikroorganismer før end den indtager sit første blodmåltid som larve.

I flåten kan en række bakterier, virusser og parasitter opholde sig, uden at den inficerede flåt bliver syg. I gennemsnit er 15% af flåterne i Danmark inficeret med en og ofte flere sygdomsfremkaldende mikroorganismer. I Gribskov er omkring 20% inficeret.

En flåt er en slags kurér, som har fået sygdomme med i budtasken. Når den når frem til en ny vært, og indtager et blodmåltid, kan de sygdomsfremkaldende mikroorganismer blive overført til den nye vært.